Bowling

Bliv en del af sjov og hyggelig bowling for unge og voksne, der har særlige behov.

Bowling er en nem idræt at komme i gang med og kan spilles af alle. Vi har fokus på at skabe et fællesskab med gode oplevelser og sammenhold, uanset om du er nybegynder, er der for hyggen eller gerne vil træne til konkurrencer.

Du kan forvente:
  • Et godt sammenhold og gode rammer
  • Træning af din teknik og koncentration, mens du bevæger dig
  • Tilpasning af banerne, alt efter om du vil konkurrere eller har brug for hjælp i form af bander

Du kan leje bowlingsko, hvis ikke du selv ejer et par. Derudover behøver du ikke at medbringe noget. Vi sørger for, at du altid har nogen, du kan spille med.

Du kan blive en del af aktiviteten ved først at melde dig ind i foreningen og dernæst tilmelde dig  aktiviteten, som du ønsker at deltage i.

Du er velkommen til at prøve bowling, inden du tilmelder dig. Vi tager godt imod dig og sørger for, at du føler dig tilpas fra start og ved, hvor du skal gå hen.

Skriv til vores aktivitetsleder Annette Nielsen på:

Mail: Annette.a.l.s@hotmail.com

Tlf: 25 63 83 55

Tid og sted

Hvor: Fun Bowling, Damgade 106, Sønderborg

Hvornår: Hver anden tirsdag (lige uger) kl. 17.00-18.00

Vil du blive klogere på bowling hos os?

Se DKSyds udsendelse om bowling i Parasport Sønderborg her